Handel Syddjurs øver tilløb til længdespring
Ved generalforsamlingen hos Handel Syddjurs nævnte forretningsføreren markedsføring af handlen i Syddjurs som den væsentligste opgave.
Ved generalforsamlingen nævnte forretningsfører Hother Hennings markedsføring af handlen i Syddjurs som den væsentligste opgave for Handel Syddjurs. Under en paneldebat sagde turismedirektør Destination Djursland, Flemming Rasmussen, at virksomhederne i Syddjurs ønsker så meget samarbejde som muligt for at tjene flest mulige penge.
Sammenslutningen af handelsstandsforeningerne i Syddjurs har i det forløbne år arbejdet med to mærkesager: et fælles gavekort og indkøb af 100.000 plasticposer til fælles profilering af Handel Syddjurs.